Freja

 GoldenPrimrose Freja - født 3/10 2007 - død 4/3 2019

Hun er datter af min første hund Molly, og har arvet sin mors temperament. Hun er den rareste hund der kan gå på fire poter, altid godt humør, elsker alle, både mennesker og dyr, jeg har aldrig set hende blive vred. Hun var en forrygende mor for de 2 kuld hvalpe hun har givet mig, og hjalp til med Bellas unger, selv om hun meget skelner mellem egne og andres babyer.
På sine gamle dage tuller hun rundt og spreder hygge omkring sig, hun er blevet steriliseret, så hun er blevet lidt rund, vi prøver at afhjælpe med senior foder, men sin ungdoms slanke linie, får hun aldrig tilbage.

Bella

Bella - Twinkle of Joy Felicity - født 20/9 2009 - død 23/7 2019

Bella kommer fra kennel Twinkle of Joy i Nyborg. Hun har den skønneste farve, som hun har givet videre til en del af sine hvalpe. Bella er en lidt jaloux hund, hun kommer altid og presser sig ind, når vi snakker med en af de andre, hun har også lidt bytte forsvar, når hun har en apport i munden, er der INGEN, som tager den fra hende, noget husets andre hunde udemærket ved. Bella elsker at være tæt på os, og ville egentligt helst være født som skødehund, men pga hendes størrelse, kommer hun de fleste gange til kort når hun vil op på skødet.

Del siden